BREDGADE 67 | DK-1260 KØBENHAVN K | INFO@GMW.DK

Tidligere udstillinger
Former Exhibitions

2019

2018

2017

2016

2015

2014

2013

2012

2011

2010

OP TIL 2012

Traditionen tro afholdt vi vores årlige juleudstilling. Igen i år havde vi samlet værker fra ind- og udland (maleri, foto, grafik, skulptur og tegning) af 40 kunstnere.

Fernisering torsdag den 15. december kl. 16.30 - 18.30.
Vinsmagning med www.cdrvin.com

Sidste udstillingsdag den 23. december.

Åbent: tirsdag-fredag 11.30-17, lørdag 11-16.

 

STANDING ON THE NEVER NEVER

04.11.-10.12.2011

TORBEN GIEHLER (DE) | KARSTEN KONRAD (DE) | TROELS AAGAARD (DK)

Det rumliges muligheder er en slags fælles ledetråd for de tre kunstnere, deres determinerede optagethed af såvel komplekse rum, som enkle muligheder. Torben Giehlers malerier, der er udført i et nærmest 3D-agtigt udtryk, balancerer på grænsen til smuk æstetisk skønhed og er præget af harmonisk præcision i et abstrakt formelt formsprog. Karsten Konrads skulpturer er udført i et mix af genkendelige møbeldele og fundne materialer som gummi og stumper fra maskiner - samlet i en slags genskabt dekonstruktivisme, udført med stor energi og harmoni på een gang. Troels Aagaards dynamiske malerier udfolder sig i et abstrakt formelt formsprog, hvor de kendte rammer spænges, og rum og komplekse geometriske muligheder afprøves ud fra klassiske maleriske overvejelser. 

Se mere

JAN NORMAN

7. - 29.10.2011

'SOLO'

Jan Norman er, omend bosiddende i Aarhus, en utrolig sjælden udstiller i sin egen by. De få og sjældne udstillinger viser Jan Normans særegne forskning i projekter, hvor der undersøges, bearbejdes og gås i dybden med det enkelte emne, der så som her, måske ender i en soloudstilling.

Udstillingen 'SOLO' viser - i form af fotos og skulpturer - en dokumentation af et omfattende projekt fra en verden, der balancerer i spændingsfeltet mellem kaos og orden.

Se mere

FOREVER FOREST

26.08-01.10.2011

DARREN ALMOND | LISE BLOMBERG | MORTEN BUCH |
JESPER RASMUSSEN | MARC RÄDER OG ANDREA SPLIS-
GAR | LARS WORM

På udstillingen FOREVER FOREST viser seks billedkunstnere deres hver for sig helt særegne fortolkning af et af de mest benyttede og yndede motiver i kunsthistorien - nemlig skoven. Trods tidligere kunstneres mange fortolkninger af skoven og dens væsen præsenterer vi, med den aktuelle sammenstilling af kunstnere, en anderledes og på mange måder nyfortolkende fortælling.  

Se mere

BJØRN POULSEN

19.05.-29.06.2011

Nye Skulpturer

Udstillingen viser unikaværker udført i rustfri stål, stentøj, bronze og en stor modelskulptur udført i gips. Fælles for Bjørn Poulsens værker er det helt særegne skæringspunkt mellem struktur og billede - et punkt hvor skulpturen balancerer mellem at være ren abstrakt struktur og så et mere betydningsladet, måske genkendeligt og fortællende billede. Billederne kan f.eks. associere figurer, landskab eller arkitektur. Fælles er en stor tiltrækningskraft og pågåenhed.  

Se mere

ANETTE HARBOE FLENSBURG

08.04.-14.05.2011

MÅSKE JA, MÅSKE NEJ

Det seneste halvandet år har Anette Harboe Flensburg arbejdet intenst med at udvikle sit maleri i en ny retning. Gennem påvirkninger og inspiration fra bl.a. rejser, litteratur og inddragelsen af sin niece, viser denne udstilling en stærkt fornyet, eftertænksom og suveræn Anette Harboe Flensburg, hvis maleri aldrig har stået stærkere end nu på denne soloudstilling.

Se mere

Se iøvrigt interview på kunsten.nu