CHRISTIANSGADE 18 / DK-8000 AARHUS C / INFO@GMW.DK

Tidligere udstillinger
Former Exhibitions

2019

2018

2017

2016

2015

2014

2013

2012

2011

2010

TAL R
29. nov. - 22. dec. 2013
GRAFIK FRA NIELS BORCH JENSEN

Maleri og skulptur rangerer almindeligvis øverst i hierarkiet over kunstneriske udtryksformer, når man taler om økonomi og anseelse, men mange kunstnere har brugt trykteknikkerne til at eksperimentere med billedfladen, for at se hvilke muligheder der ligger i samspillet mellem farve, streg, udskæring/rids og trykmedium. Der synes at være en særlig frihed gemt i det grafiske i modsætning til maleriet. Denne skabende frihed er denne udstilling et levende bevis på.
TAL R har siden midten af 1990erne afprøvet sit talent og krydset klinger med de klassiske grafiske teknikker. Linoleumstryk, litografi, farveradering, træsnit koldnålsradering, linoleumstryk på sølvfolie, folietryk, serigrafi, streg-ætsning, akvatinte – det hele er blevet afprøvet med et stort engagement, og er blevet til nye selvstændige værker, der fuldt ud kan stå distancen i forhold til maleriet, collagen og tegningen. Ikke sjældent er det eksperimenterne med trykket, der kommer før nye motiver på lærredet.

 

- se mere

 

 

RECOVERY
1. -27. nov. 2013
PETER MARTENSEN

 

Til udstillingen RECOVERY udgives en bog. I en tekst heri fortæller Peter Martensen bl.a.: 
’Magt og afmagt er centrale temaer i mit arbejde.

At skabe kunst kræver fuldkommen frihed og total disciplin på samme tid. At male er at tage beslutninger. Hvis man ikke kan tage beslutninger, bliver billedet aldrig godt. Penselstrøg og farvelag er lige så vigtige som motiverne. At bygge et billede op er at indføre skævheder og uligevægt, der til sidst finder en skrøbelig balance. Mange arbejder med det klanglige i maleriet, det gør jeg også, men det rytmiske er mindst lige så væsentligt for mig. Dog er stemningen det vigtigste.
Når et maleri er færdigt, skal det kunne stå som et selvstændigt værk uden en forklaring at klamre sig til. Et ideelt maleri er for mig et billede, der har nogle æstetiske kvaliteter som f.eks. sanselighed, en vellykket komposition og karisma. Det vil sige, at uanset hvad det i øvrigt udtrykker, så er man berørt, og dét er tilstrækkeligt. Når jeg giver mine billeder titler, er det for at anslå en stemning, ikke for at forklare noget i forhold til indholdet.

- se mere

 

DOUBLE STRUCTURE, SOMETIMES REPEATED
04.10.-29.10.2013
TROELS AAGAARD

Værkerne på udstillingen er ganske store og griber ind i arkitekturen, vi må som betragtere bogstaveligt følge værkerne rundt om hjørnet, opleve værkerne med vores krop og gennem bevægelse. Udstillingstitlen Double Structure, Sometimes Repeated, forholder sig til billedernes rent formelle plan og peger på, at der i værkerne er mindst to strukturer, ofte flere, der gentages, og samtidig forholder komposition og ramme sig til hinanden og er gensidigt afhængige.

 

Troels Aagaard siger om udstillingen:

’Med denne udstilling er jeg nede og pille i maleriets grundsubstans, det der konstituerer maleriet. Den primære idé var at vise fem store malerier, men i gallerirummet er der kun plads til tre malerier af den størrelse! For at ”løse opgaven” skulle flere malerier ændres – ét maleri skal bukkes 180 grader rundt om en væg, ét andet maleri skal foldes tre gange for at kunne hænge på væggen, da værket ellers rager ind i et andet værk.

 

- se mere

 

 

TITANIC BAR
04.10.-29.10.2013
JASPER SEBASTIAN STÜRUP

 

I galleriets Sal3 viser vi en mindre udstilling med Jasper Sebastian Stürup, der afslører nye skulpturer, malerier og tegninger fra hans velkendte intime og delikate motivverden med referencer til film, musik og poesi - rock’n roll møder avantgarde. Der leges med materialerne. Stürup både maler på silke og placerer udstoppede pelse på tilhørende lyserøde sokler, og understreger det sanselige forfinede og tvetydige. Den pelsklædte skulptur Let´s Stick Together er bl.a. en homage til en af 1900-tallets første avantgardekunstnere Constantin Brancusi, der igen findes repræsenteret i et af udstillingens malerier. Værkerne refererer desuden til sort/hvid Film Noir, hvor tegningen Titanic Bar udspringer af et still fra den ungarske film Damnation fra 1988 af instruktøren Béla Tarr, hvorefter udstillingen også har taget titel.

 

 

- se mere

 

IN FRONT
23.08.-28.09.2013
ANETTE HARBOE FLENSBURG | PERNILLE WITH MADSEN | TOVE STORCH

Værkerne på udstillingen IN FRONT har rummet i fokus igennem video, maleri og skulptur og fremstår på den ene side konkrete og let aflæselige, mens en arkitektonisk tvetydighed manifesterer sig som den røde tråd mellem værkerne.
ANETTE HARBOE FLENSBURGs malerier fremstiller rummet, der brydes og forskydes af gitrer, lys og skygge, og skaber et spil imellem det perspektiviske rum ind i arkitektoniske landskaber og maleriets flade. 
PERNILLE WITH MADSENs to videoinstallationer ’Opaque – Black’ og ’Opaque – Silver’ skaber et univers, hvor vores vanlige fastlåste perspektiv på verden desorienteres gennem en kamerapanorering hen over interiørs af brudte rum og flader. Vi suges ind i en rumlig dekonstruktion, hvor værkerne på mange måder bliver indbegrebet af, hvad der sker, når vi går rundt om hjørnet. 
TOVE STORCHs minimalistiske silkekasser besidder samme tvetydighed, her oplevet mellem de geometriske kasser og det bløde stofbeklædte ydre.

- se mere 

19. - 22. september 2013
Preview Berlin

Galleriet deltog på kunstmesse i Berlin, hvor Jesper Rasmussen var den heldige modtager af messens fotopris | http://www.previewberlin.com/Sites/ueberunse.html

- se mere

TERRÆN
31.05.-29.06.2013
Camilla Rasborg

Camilla Rasborgs værker fremstår ofte lette og motivisk tilfældige, og som hun selv udtrykker det, ligger de ’i periferien af tilværelsen’. Denne optik møder vi også i værkerne på udstillingen Terræn, hvor Camilla Rasborg zoomer ind på sine fundne genstande, hvorved disse, der ellers var ude af fokus, får nyt liv.

Udstillingen består af fotografier og fotocollager, hvor Camilla Rasborg, med en samlers omhu, studerer spor efter slid og brug på udvalgte stykker affald. Fotografierne viser blandt andet en frostskadet plante, en todelt tennisbold og solblegede mørklægningsgardiner. Der er noget tranceagtigt over værkerne, som er genstandene født til nyt liv gennem den kunstneriske bearbejdning.

Om udstillingen siger Camilla Rasborg:

Jeg er optaget af, hvad almindelige genstande kan udtrykke om altings forgængelighed, og hvordan det ubrugelige eller det kasserede kan have et potentiale. Genstande og fotografier er valgt ud fra de associationer, de giver mig, og den stemning de har’

- se mere 
- kunsten.nu

 

RELIEF III
31.05.-29.6.2013
Bjørn P
oulsen | SAL3 

Med udstillingen Relief III går Bjørn Poulsen mod et mere narrativt sprog og eksperimenterer med værkernes form i kraft af relieffet. I en ny serie af relieffer undersøger han mediets mellemrolle som et tredimensionelt værk, der bevæger sig ud fra væggen. Relieffets konkrete form og illusionistiske billedrum danner en særlig ramme, som på én gang er skulpturel, men som man i højere grad end hos skulpturen, kan træde ind i.

 

- se mere

APPEARANCES
25.4.-26.05.2013
AVPD

Det er i spændingsfeltet mellem kunst og virkelighed – mellem verden og kunstens repræsentation af den – at AVPDs værker agerer. Deres værker og installationer trækker på elementer fra både skulptur, arkitektur og design og opleves som en fysisk, konkret virkelighed. Værkerne udfordrer vores sansning, oplevelse, tænkning for at bevidstgøre vores blik og intellekt om de perceptuelle, optiske og psykologiske mekanismer, der påvirker vores erkendelse af verden.

Om den aktuelle udstilling siger AVPD:
’APPEARANCES’ omfatter en række nye værkserier, der alle sammen specifikt beskæftiger sig med hvordan noget kommer til syne for os. Hvordan lys, skygger, toner, pletter og striber fanger vores opmærksomhed og definerer noget i rummet frem for noget andet.Værkserierne på udstillingen tager mange forskellige former: fra lysobjekter og kompositioner af translucente folier, over komplekse papirfoldninger til spor efter repetitive handlinger og indgreb. Alle værkerne placerer sig på en skala mellem ingenting og noget, der netop begynder at tage form.

- se mere

 

EFTERLANDSKABER
22.3.-20.4.2013
Kehnet Nielsen

Kehnet Nielsen var i 1982 en af de akademielever der, på udstillingen 'Kniven på hovedet' på Tranegården, introducerede et dansk publikum for det vilde og frie figurmaleri. Kehnet Nielsen forlod dog hurtigt denne postmoderne ekspressivitet til fordel for et eftertænksomt og mere tyst maleri, der søger at forene tiden med rummet i en poetisk dimension.

Kehnet Nielsen: Denne udstilling består af malerier, der dels har udgangspunkt i det sete og oplevede, såvel som det abstrakte, der i grunden er maleriets identitet og grundlag. Det er erindringer om steder, som landskaber, træer, lys og skygge, en strandlinje eller en trappe med bøger. Motivet kredser om de nære ting i ens omgivelser, den personlige historie set i et større og poetisk lys, der udgør den enkeltes eksistens og væren i verden.

- se mere
- kunsten.nu
- Kunstavisen

 

VINTERHAVE
22. februar - 16. marts 2013
Milena Bonifacini

Titlen på udstillingen er 'Vinterhave', herom siger Milena Bonifacini:
'- fordi jeg bor ude på landet på Fyn og har en stor have, som jeg går meget op i. Om vinteren skaber jeg så en have inde i mit atelier. Det er min vinterhave og mine malerier er mine blomster og planter.'

Milena Bonifacini har i mange år arbejdet med forskellige former for mønstre og arabesker i sine værker, hvorved hun har skabt sit eget univers. Her kan ses antydninger af landskaber, bakker og plantelignede ornamenter. 

- se mere

 

UFO
18.01.- 16.02. 2013
Trine Boesen

Trine Boesens maleri er drevet af en tilsyneladende uudtømmelig energi. Hendes univers består typisk af en dynamisk oftest kalejdoskopisk ophobning af referencer. En verden, der er sprængt indefra og gået amok i løsrevne fragmenter, vragdele og stumper fra civilisationens kerne. 

Om de aktuelle værker på UFO siger Trine Boesen: 
I billedserien UFO, har jeg brugt ”udkigsposten” som omdrejningspunkt. I værkerne har jeg arbejdet med spændingsforholdet mellem at observere og samtidig være det observerede. Det ligger i den menneskelige natur at søge og holde øje med omverdenen, både den nære og den fjerne. Hvad er det, vi holder øje med eller er på udkig efter? Hvad er det vi observerer, og hvad gør vi med det? 
Med titlen UFO, vil jeg fremprovokere fornemmelsen om det ukendte. Titlen refererer ikke direkte til uidentificerbare flyvende objekter men snarere til tankerne om en anden bevidsthedsdimension: drømmens eller visionens.

- se mere